Fra hovedstad over provinsby til hovedstad

Berlin er om nogen by i Europa dybt præget af den moderne tyske og europæiske historie. Den mest tydelige konsekvens var muren, der adskilte øst fra vest fra 1961 til 1989. Da muren væltede, markerede det i sig selv afslutningen af 2. Verdenskrig og betød en frisk start for byen og for Europa. Berlin blev symbol for det delte kontinent og efter 28 år med den hadede mur, er den nu en del af historien.

Langt de fleste tegn på muren er i dag som fejet bort. Som gæst går man dog rundt og forestiller sig hvor muren har stået og hvordan livet formede sig for indbyggerne. Ikke mindst derfor er Brandenburger Tor og Checkpoint Charlie, de mest berømte grænseovergange før og efter opførelsen af muren, blandt Berlins største attraktioner. Hvor muren egentlig stod, er der i dag skabt markeringer med brosten, ned gennem pladser og gader, så man kan følge dens snoede forløb.

Går man langt tilbage i historien, er Berlin nævnt første gang i 1244. Knap hundrede år senere blev Berlin del af hansesamarbejdet. 1415 holder Hohenzoller-familien sit indtog i byen og de er stærkt med til at bringe rigdom til og familien har stor indflydelse på byens skæbne frem til den sidste tyske kejser Wilhelm II abdicerer i 1918.

Berlins byvåben har bjørnen som det stærkeste symbol, hvilket man skulle tro var del af et ordspil [Bär-lin] Men måske kommer det af en af byens tidligere grundlæggere, Albrecht der Bär. De berlinske bjørne ses i øvrigt mange steder i bybilledet og er malet i kulørte farver.

Der har altid været stridigheder mellem herskerne og indbyggerne. Det startede allerede i 1448, med opstand mod den daværende Kurfürst Friedrich II. I 1539 blev byen protestantisk, efter at Luthers lære var slået igennem.

Trediveårs-krigen hærgede byen voldsomt. Efter svenskernes invasion faldt indbyggertallet til kun 6000 personer. Den dynamiske Kurfürst Friedrich Wilhelm var datidens moderne grundlægger og regerede 1640-88

Han anlagde Tiergarten, pragtalléen Unter den Linden. Byen blev opdelt i en række bydele og fik en forsvarsmur med 14 bastioner. Monarken byggede de første slotte i Potsdam, og optog 12.000 religiøst forfulgte huguenotter.  Der prægede byen stærkt med håndværk, kunst og handel og de blev hurtigt en del af borgerskabet.

Der følger en række dynamiske kurfürster, konger og senere kejsere, der alle har karakter af dynamiske regenter i klasse med danske Christian IV. De får Preussens stjerne til at stige og lader indbyggertallet nå op på 90.000 i 1735, ved at byen bygges ud i alle retninger. Friedrich II – også kaldet der Grosse – bygger slottene Charlottenburg, Sanssouci, Bellevue og Domkirken. Berlin bliver en dannelsesby og tiltrækker en række moderne tænkere som Voltaire. 1810 åbner Berlins berømte Humboldt Universitet.

Berlins kendteste vartegn er Brandenburger Tor, der afslutter Unter den Linden. Det blev bygget som en Fredsport og byggedes i 1788-91. Brandenburger Tor symboliserede fra starten essensen af den tysk-preussiske historie med magt, vold, sejre, krig, nederlag, deling og genforening. Quadrigaen, symbolet med de fire heste der trækker stridsvognen med sejrgudinden fra byportens øverste punkt. Statuen blev fjernet af Napoleon i 1806 og kom til Paris, men ved det enorme slag i Leipzig – hvor over 100.000 mand døde på én dag, måtte Frankrig sende sejrgudinden tilbage til sin plads i Berlin. Her har hun tronet siden og har fulgt den dramatiske tysk-preussiske og berlinske historie fra allerførste parket.

Her skete også den såkaldte Martsrevolution i 1848, den første moderne arbejderopstand. Preussen blev konstitutionelt monarki, dog uden egen demokratisk forfatning. Industrialiseringen tog fart og indbyggertallet passerer den halve million i 1858. Otto von Bismarck bliver preussisk ministerpræsident og krigssejre over Danmark, Østrig og Frankrig bliver de vigtigste begivenheder op til grundlæggelsen af det tyske rige i 1871. Sejrsøjlen i Tiergarten bliver symbolet på de militære sejre og Berlin bliver hovedstaden i det nye rige.

Nu går det stærkt. Nationalgaleri på Museumsinsel åbner i 1876. Året efter har byen en million indbyggere. Kejser Wilhelm I undgår hele to attentater og Bismarck forbyder ved dekret socialdemokratisme, socialisme og kommunisme, et forbud der gælder frem til 1890. Werner Siemens bygger den første elektriske jernbane i 1879, de første sporvogne, elektriske gadelamper og telefoner følger i årene efter. Lejekaserner skyder op overalt og byen udvides hele tiden.

I 1894 blev Rigsdagen indviet og i 1902 fulgte den første undergrund og højbane. I 1905 har byen to millioner indbyggere. Med Første Verdenskrig starter en egentlig hungersnød og da krigen slutter udråbes republikken og kejseren går i eksil. Weimar-tiden blev Berlins brølende tyvere med på den ene side frisind, ny arkitektur, Berlin som filmens hovedstad og en ny selvbevidsthed. Den arkitektonisk helstøbte Tempelhof-lufthavn åbnede i 1924.

Men der var også politisk uro, devaluering og social nød. Få regeringer holdt i mere end et år. I 1932 nåede byen op på 600.000 arbejdsløse. Berlinerne stemte helst rødt, og nazistpartiet fik aldrig mere end en fjerdedel af stemmerne i byen, men det blev alligevel nazisterne der indtog Berlin efter valget i 1932. En særegen skæbne for berlinerne, der således igen var i opposition til magthaverne.

Rigsdagen brændte kort efter, de første bogafbrændinger og boykot af jødiske forretninger fulgte. Alle samfundets institutioner blev nazificeret og myrderier af fjendtlige borgere blev sat i system. Der blev tændt for de første tv-udsendelser i 1934. Berlin var vært for Olympiaden i 1936 med det markante Olympia-stadion som det mest markante byggeri. Fra 1938 brændes jødiske synagoger og forretninger. Året efter starter Verdenskrigen. Berlin har 4,3 mio. indbyggere. 70.000 jøder deporteres fra Berlin. 6.000 berlinske jøder overlever krigen.

I 1943 erklæres ”den totale krig” og de massive allierede bomber lægger Berlin i grus. Allerede i 1944 ligger de allierede planer om delingen af Berlin i forskellige sektorer. Det meste af byen er voldsomt hærget – omtrent tre ud af fire boliger er ødelagte og 30 kvm2 af den tætteste befolkede bydele er rygende ruiner, da Hitler begår selvmord og byen tre dage senere indtages af sovjettiske tropper. De sidste kampe foregår i kældrene under Rigsdagen mellem russiske og tyske soldater. Berlin har to millioner færre indbyggere end da krigen startede. Berlinerne kalder dette for ”Die Stunde Null”. Nulpunktet. Derfra kunne det kun gå frem.

Efter befrielsen fra nazisterne i 1945, startede det problematiske samliv mellem de forskelligt styrede sektorer, der kulminerede med den sovjettiske blokade i 1948-49. Alt skulle flyves til byen, da intet kunne komme per lastbil. Berlinerne døbte finurligt DC3-flyene ”Die Rosinenbomber”, og i dag kan man på toppen af Deutsches Technisches Museum se et af de originale fly. Det blev til 280.000 flyvninger blev det til, hvor 60 % af lasten var kul, 30 % var fødevarer og resten var byggematerialer.

Mens den kolde krig blev holdt varm i Berlin, blev 1950’erne tiden hvor de to nye tyske stater fandt sig selv og mindre og mindre hinanden. Østtyskland blev sovjetisk lydstat og landet opbyggede siden et af de største efterretningsvæsener i verden. I DDR-historiens knap 40-årige historie blev der skrevet 6 millioner personrapporter. Over 250.000 indbyggere blev politisk fængslet og den sidste politiske dødsdom blev afsagt 6 år før murens fald. Tre millioner flygtede op til murens bygning. Da Østberlinerne blev lukket inde i 1961, indtrådte efter nogle år en normalitet med en langsomt stigende velstand og en befolkning der stille fandt sig i styrets autoritære dominans. Styret forsøgte at slå på sejre og stolthed og det 361 meter høje fjernsynstårn fra 1969 var en stor teknisk bedrift, som man kunne prale med.

I Vestberlin blev byens store virksomheder holdt oppe af store tilskud, så arbejdspladserne blev, trods de absurde transportforhold. Folk blev boende, men da der ikke var muligheder for at komme på landet, blev værtshusene berlinernes foretrukne mødested. Vestberlin havde rekord i antallet af værtshuse i verden! Byen blev renoveret og fik 250.000 nye boliger over en kortere årrække. I 1967 var der store studenterdemonstrationer. I 1971-72 skete der en gensidig anerkendelse mellem Vest- og Østtyskland anført af den tidligere Berlin-borgmester, kansler Willy Brandt. Byen havde særstatus og var under hele den kolde krig styret af sejrherrerne fra 2. Verdenskrig. Det betød at unge berlinere ikke skulle i militæret og at det var nemmere at blive optaget på universitetet. Et tilbud som også dengang ”nytilflyttede” berlinere benyttede som en mulighed.

I 1987 fejrede byen på begge sider af muren 750-års jubilæum, blandt andet med indvielsen af en række nyrenoverede bydele. Da muren faldt i 1989 var alle målløse. DDR var som en gammel elefant der havde lagt sig til at dø og berlinerne strømmede – mest fra øst til vest – for at opleve livet på den anden side. Med den overraskende hurtige genforening i 1990 blev der lagt planer for en sammenlægning på alle mulige niveauer. Med et stort ambitionsniveau fik byen i løbet af 1990’erne et helt nyt ansigt. Berlin er i dag kommet tilbage i verdens bevidsthed som en af de store, vigtige og prægtige byer og den der ligger tættest på Danmark.

Læs med på vores sociale medier

Find populære hashtags

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here